Frihedsst�ttten har altid st�et i en trafik�re p� Vesterbro. Selv om den oprindeligt blev anbragt uden for Vesterport, alts� uden for byens mure, s� har monumentet altid v�ret intimt forbundet med bymilj�et.
Frihedsst�tten er Vesterbros vartegn, et monument, der ved sin p�g�ende forkyndelse om den personlige frihed er et symbol p� vore idealer om det demokratisk samfund - p� trods af, at den blev rejst over 50 �r f�r den f�rste grundlov blev givet den 5. juni 1849.

Frihedsst�tten er 20 meter h�j og best�r af en obelisk af r�de sandstens kvadre, et postament i gr� marmor og en sokkel p� tre trin af r�d sandsten.

Ved en kongelig anordning den 20. juni 1788 oph�vedes stavnsb�ndet og dermed den regel, at landbobefolkningens drenge og m�nd mellem 4 og 40 �r skulle forblive p� deres hjemegn.

Stavnsb�ndet havde hindret den danske bonde i at rejse, hvorhen han ville og dermed forhindret ham i at s�ge sin levevej der, hvor han selv mente at have de st�rste muligheder.

Begrundelsen for stavnsb�ndet havde v�ret, at der skulle v�re disponibelt mandskab til milit�ret - og v�rnepligten p�hvilede dengang den danske bondestand.

Begrundelsen for stavnsb�ndets oph�velse var, at den bonde, der kunne r�de over sin egen tilv�relse, ville v�re en bedre samfundsborger - ogs� i milit�r sammenh�ng.Borgerskabet, is�r det k�benhavnske, opfattede stavnsb�ndsl�sningen, som indledningen til en r�kke reformer, der skulle sikre borgeren den personlige og politiske frihed. Derfor var forordningen om stavnsb�ndsl�sningen overordentlig popul�r.

Billedophavsret: Frihedsst�tten

Postamentet har i hvert hj�rne en cylinderformet pidestal, der b�rer en 2,30 meter h�j figur i hvid marmor.

Troskab, med sin f�lgesvend hunden.

Borgerdyd, der b�rer symbolet p� borgerdyd, Egekransen p� sin hoved.

Agerdyrkningsfliden, med overfl�dig-hedshorn, symbolet p� den velstand, der opst�r af flid.

Tapperhed, med l�veskind, styrkens symbol, og en fasces, en stav omvundet af flag, symbolet p� enighed.