Udprintet af https://kobenhavn.city-map.dk/city/db/417503050703/marmorkirken

Marmorkirken

Billedophavsret: Marmorkirken

Frederiks Kirke, �Marmorkirken�, er en kirke med en s�rpr�get historie. Under Frederik den femte og arkitekten Nicolai Eigtved tog en stor og fornem byplanl�gning form. Sct. Ann� Plads, Bredgade, Amaliegade og Frederiksgade udbyggedes til det nuv�rende udseende og fremstod som det s�re elegante kvarter: Frederiksstaden med Amalienborg. Bydelen skulle have et samlende midtpunkt, og man begyndte et projekt til monument for det oldenborgske kongehus - Frederik den femtes kirke.
Eigtved tegnede kirken omkring 1740. Den var t�nkt langt mere pomp�s end den nuv�rende. Kuplen skulle have v�ret v�sentligt h�jere og hvilet p� ydermuren, et sp�nd p� 45 m. hvor den nu hviler p� de 12 piller i et sp�nd p� 31 m. Den var t�nkt flankeret af to fritst�ende t�rne og med en enorm s�jleportal. Selve rummet har dog p� intet tidspunkt v�ret t�nkt st�rre.
1749 nedlagde Frederik den femte grundstenen til kirken - en begivenhed som et af datidens blade �Postrytteren� skildrede den 31. oktober 1749: �...det behagede Hans Kongelige Majest�t at begive sig ud til Hendes Kongelige H�yheds, Prinsesse Charlottes Hauge udi Store Kongensgade, hvor Hans H�y-�rv�rdighed, Hr. Biskop Hersleb f�rst holdt en kort, dog fyndig og ziirlig Tale, og efter at Talen var til Ende, behagede Hans Kongelige Majest�t under paukkers og Trompeters Lyd Allernaadigst at l�gge den f�rste Steen til den Kirke, som paa bemeldte Plads skal bygges, og blev udi samme Steen med Hans Kongelige Majest�ts egen Allerh�jeste Haand lagt en deel kostbare Jubel og andre Medailler baade af Guld og S�lv.�
Og der ligger de endnu - et sted under det nuv�rende alter.
Arkitekten Eigtved d�de i 1754, og den franske arkitekt Jardin fortsatte byggeriet efter et atter revideret udkast. Arbejdet skred nu langsommere frem, h�mmet af strammede bevillinger, for til sidst at standse efter ordre fra Christian d. syvendes kabin sminister Struensee 1770.
Efter Struensees fald et par �r senere blev der gjort flere fors�g med en modificeret byggeplan, bl.a. af klassicismens grundl�gger, arkitekten C.F.Harsdorff. Ogs� andre planer om anvendelse af denne kirke s� dagens lys - koncertlokale, monument for grundloven, museum for Thorvaldsens v�rker og - tro det eller ej - gasbeholder. I mellemtiden l� den hen som et udflugtsm�l og ikke mindst motiv for en r�kke af det 19. �rhundredes bedste malere.

F�rst i slutningen af det 19. �rhundrede fuldf�rtes byggeriet. Tietgen havde i 1870erne k�bt ruinen og de tilst�dende grunde for derefter at lade professor Meldahl lave et nyt udkast og fuldf�re den kirken, der endelig indviedes den 19. august 1894.

Kirken er beliggende i hjertet af K�benhavn imellem Bredgade og St. Kongensgade overfor Amalienborg Slot. Parkering: Der er f� offentlige parkeringspladser rundt omkring kirken. Tog: N�rmeste station er �sterport Station. Bus: Flere busliner har stoppested i Bredgade og St. Kongensgade, bl.a linie 19. Der er mange h�je trappetrin ved indgangen. Gangbesv�rede og handicappede kan f� hj�lp p� tidspunkter med gudstjeneser og andre arrangementer i kirken.


Kortoversigt
Søg